Bedre udnyttelse af teknologi, der ligger væksten

26.01.2012 kl.16:04 af Tomas Gorrissen

Alle taler om, hvordan vi igen finder “væksten”. Uanset hvordan og hvornår Danmark måtte ramme en ny vindmølleåre, vil grundmotoren i en ny vækst stadig skulle drives gennem udvikling af det, vi allerede er gode til, f.eks. flytning af containere, salg af fødevarer, klodser til børn, dyner og tøj – eller hvad alle de andre virksomheder, der driver værket beskæftiger sig med.
Dette store flertal af danske virksomheder, som driver en sund forretning med udvikling og salg af produkter og ydelser, skal og bør jo ikke lægge hele deres forretningsmodel om, fordi flertallet på Christiansborg ser sig varm på et nyt område. For de virksomheder handler det i stedet om hele tiden at blive bedre til det, de gør, ved at gribe de muligheder, som ny teknologi og ændringer i markedet giver dem.

Datasamfundet
Mens ny, højteknologisk viden naturligvis er en vigtig forudsætning for samfundets fremtidige udvikling, ligger en del af den viden, der kan blive til umiddelbar vækst, i den stærkt forøgede mængde data, som virksomheder i dag har til rådighed om deres egen forretning. Der ligger enorme muligheder i at opsamle, bearbejde og anvende information om alt fra arbejdsprocesser og holdninger til kundeadfærd og købemønstre på en intelligent måde. Disse data er for mange virksomheder det rene guld, hvis de anvendes intelligent. Data kan blotlægge sammenhænge og give nye erkendelser, der kan bruges til at optimere kendte forretningsmodeller til ny vækst, og for mange virksomheder ligger dataene der allerede.

På markedsføringsområdet er man i stigende grad begyndt at forstå omfanget og karakteren af den værdi, der således ligger latent i virksomhederne. Takket være den digitale revolution ved vi i dag mere end nogensinde om, hvem der efterspørger hvad, hvornår og hvorfor. Det tankevækkende er blot, at de færreste udnytter den viden. I stedet er tendensen inden for markedsføring præcis som den politiske – man vil hellere tænke helt nyt og opfinde det, ingen før har set. Dermed overses det åbenlyse, forbedringerne, effektiviseringen og optimeringen.

Ved at systematisere den viden, virksomhederne har om deres kunder, f.eks. fra digitale kanaler, kundeklubber, analyser, kundeservice m.v., er det muligt at være langt mere proaktiv. Og ved at stille skarpere på innovationen inside the box – dvs. på den undervurderede disciplin at blive bedre til det, man allerede er god til – kan virksomhederne opnå endnu større vækst. Og det kan Danmark som samfund og økonomisk mekanisme naturligvis også.

Vækst først, dernæst eventyr
Væksteventyr og nye satsningsområder er en vigtig forudsætning for at trække Danmark tilbage på vækstsporet. Pointen er derfor ikke, at nytænkning og Georg Gearløs-tænkning skal ud. Men snarere, at vækstdagsordenens fokus skal udvides, så vi ikke glemmer de vækstmuligheder, som teknologien allerede har givet os, og som vi endnu langt fra udnytter. Eksisterende vækstlommer er med andre ord mindst lige så afgørende som nye eventyr.

Altid i beta

14.11.2011 kl.13:23 af Tomas Gorrissen

Hastighed bliver vigtigere og vigtigere – også når det handler om markedsføring.

Kan du huske de årelange brandingprocesser i 1990′erne? Og kommunikationskoncepterne, der tog lige så lang tid at udvikle, mens vi alle sammen prøvede at overbevise hinanden om, at processen var mindst lige så vigtig som resultatet.  Det samme gjaldt de altomfavnende kommunikationsuniverser, der trods al den tid, vi brugte på dem, alligevel næsten altid endte med at blive rigide og begrænsende, når vi skulle udfolde det hele i praksis… Well, den gode nyhed er, at der simpelthen ikke er tid til den slags mere. Vi bliver nødt til at agere hurtigere – og oftere.

Jagten på det perfekte
Det nye mantra i markedsføringen er hentet fra it-verdenen “always in beta“. Frem for at skabe den perfekte web-site, så launcher vi i stedet en, der er langt bedre end den gamle. Vi bruger til gengæld ikke de sidste tre måneder på at sikre, at websiten er 100 % færdig og perfekt i alle hjørner, hvis vi kan få den i luften nu i en version på 97 %.

Det samme gælder for kampagner og al mulig anden kommunikation. Vi lever ikke længere i en verden, hvor vi kan finde den perfekte løsning og så agere ud fra den – den bedste løsning rykker sig hele tiden i takt med udviklingen. Vi er på en rejse, hvor vi hele tiden skal gøre det bedre. Tilpasse, tilrette, justere og blive klogere. Så frem for at sidde og file på en e-mail template eller et kommunikationsflow, så skyd nogle versioner af sted til nogle udvalgte målgrupper. Mål resultaterne, lær af dem – optimer – og skyd igen. Vi lover, at det betaler sig.

Always in beta – så er du altid på vej mod stigende effekt, større læring og bedre resultater.

Data er nøglen til fremtidens markedsføring

7.11.2011 kl.13:57 af Tomas Gorrissen

Det er måske en lidt skræmmende tanke, at tal og hemmeligheder gemt i kolonner og udtræk, er nøglen til fremtiden. Alligevel er jeg ret sikker på, at nogle af de datamodeller, vi arbejder med, fortæller mere om, hvad folk ønsker at købe og hvornår, end folk faktisk selv ved eller umiddelbart giver udtryk for. Vores datamodeller kan for eksempel med ret stor sikkerhed fortælle dig, hvad en person, der har købt et tv, vil købe næste gang i web-shoppen, eller om det er muligt overtale en bestemt person til at købe endnu et lod i Klasselotteriet…

Kunderne fortæller det hele selv…
Nøglen til disse predictions ligger selvfølgelig i, at kunderne gennem deres adfærd leverer flere og flere data om sig selv. Vi integrerer deres adfærd i forskellige systemer, og derfor kan vi se, hvad kunderne foretager sig på nettet, om de åbner vores mails, hvad de klikker på, osv.

Mængden af data, vi afleverer som forbrugere, stiger eksplosivt i disse år. Om få år har vi alle sammen 100 forskellige devices, der leverer data om vores handlinger – og det er præcis disse data, vi kan anvende til at målrette vores kommunikation. Ikke alene i forhold til hvad folk er interesserede i, men også i forhold til timing: hvornår er de interesserede?

Vi måler Life Time Value – her og nu…
Samtidig betyder denne tilgang til kundernes købsadfærd og handlemønstre, at vi meget præcist kan måle effekten af al vores markedsføring. For Klasselotteriet kører vi pt. et projekt, hvor vi måned for måned måler kundens Life Time Value (LTV). På den måde kan vi sammenholde den positive eller negative ændring i LTV i forhold til den kontakt kunden har haft med Klasselotteriet: Har kunden vundet, fået rykkere, været på nettet, modtage breve/e-mails eller? Hvad har aktiviteten kostet? Helt præcist, er ROI i forhold til LTV god eller dårlig?

Det er altså enormt interessante muligheder, vi har fået fingrene i. Og de betyder, at markedsføring i fremtiden kommer til at handle langt mere om helt eksakt viden fremfor om subjektive fortolkninger fra fokusgrupper og evalueringer af svingende kvalitet. Det i sig selv skal nok sørge for, at marketing får mere taletid, der hvor man beslutter, hvordan virksomhedens store budgetter skal fordeles.

Branding er de dovnes hævn

26.08.2011 kl.14:27 af Kirsten Tode

”Branding er de dovne og uformående producenters hævn over de dygtige”, skriver chefredaktør Morten Grønborg i artiklen ”Branding er tabernes hævn – om samfundets forskelsløse forskellighed” i Scenario, der udgives af Instituttet for Fremtidsforskning (Scenario 05.2011). ”Branding er ikke en løsning på noget som helst, men derimod et problem for samfundet og vores behov for udvikling”.

Det er hårde ord. Og mange må de være, taberne og de dovne, der kan føle sig ramt. Eller i hvert fald under anklage. For hvem kan sige sig helt fri for at være hoppet med på hypen og bølgen, der i den grad var det ny sort, uanset om man arbejdede med reklame, pr eller politisk kommunikation? I stedet for at fokusere på produktet, eller forbrugeren for den sags skyld, så har en stor del af fokus ligget på brandet: Hvis vi leverer det samme som alle andre, hvorfor skal forbrugerne så ønske at handle med os frem for andre? -På grund af brandet, dvs. historien og følelserne, der er forbundet med afsenderen af produktet, lød svaret. Vi kender alle sammen de stærke brands, Nike, Coca Cola, Apple, osv. Og de fleste af os ved også godt, at når vi vælger et af disse mærker, så er det ikke altid, fordi produktet de sælger i sig selv er unikt, men fordi vi synes, mærket repræsenterer noget, vi gerne vil forbindes med.

Forskellen er luft
”Branding handler ikke om kommunikation, men om spekulation”, insisterer Grønborg. Forskellen mellem et par løbesko fra Nike og et lignende par fra et andet mærke, er, luft. Måske synes vi, skoen fra Nike sidder bedre, måske løber vi oven i købet hurtigere med den, men den objektive forskel er luft. Især hvis man forestiller sig, at Nike faktisk stod bag begge par sko – men kun det ene par. I forhold til skoenes kvalitet og egenskaber, gør brandingen ingen forskel. Eller gør den?

Hvis brandingen er den rygende pistol…
Den forskelsløse forskellighed, kalder Grønborg fænomenet. Branding er en serie kunstige fortællinger uden autencitet, der ikke gør en egentlig forskel. Grønborgs primære ærinde, er, at råbe vagt i gevær, når forestillingen om brandingens betydning bevæger sig ud af den kommercielle verden og ind i andre dele af vores samfund, som f.eks. de politiske. Når kommuner, politikere og organisationer brander sig, bliver det en betænkelig form for kommunikation. Det er ikke længere kun form uden indhold, men også form med et indhold, vi ikke kender. ”Hvis brandingen er en rygende pistol, er selve forbrydelsen markedsgørelsen af områder, der ikke burde være markedsgjort”, skriver Grønborg.  Forfatteren er altså ikke en vred Ngo’er, der har et horn i siden på McDonalds. Han forsøger snarere at advare mod brandingen som arbejdsværktøj i alle kommunikationssammenhænge. På den måde løslader han for så vidt de kommercielle aktører inden for reklame og pr, men spørgsmålet er, om de provokerende pointer ikke er sunde nok i vores verden også?

For meget og for lidt
I Kejserens nye klæder punkterer den lille dreng hypen omkring kejserens ikke-eksisterende tøj. I forhold til branding er noget af hypen nok allerede sivet stille ud i reklamebranchen. Måske hjalp også finanskrisen med til at tage luft ud af ballonen? Om ikke andet kan man i hvert fald føle sig mindet om den gamle sandhed, at for meget og for lidt fordærver alt. At konkurrere på funktionalitet, kvalitet og pris alene, ville måske nok afstedkomme nogle mere kedelige kampagner. Men at rette fokus lidt væk fra brandingen, kan måske omvendt spare os for noget af den hulhed, vi møder i dag – også i vores egen kommercielle verden?

Etiketter: Markedsføring

Jeg sletter mine mails

24.06.2011 kl.08:37 af Kirsten Tode

Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige bemærkede det i dag, men jeg er begyndt at slette flere og flere mails – uden at åbne dem først. Ikke kun de mails, der i emnefeltet proklamerer, at jeg har vundet i et stort amerikansk lotteri eller noget andet mistænkeligt (jeg har nemlig aldrig spillet med i store amerikanske lotterier), men også dem, der kommer fra selskaber jeg kender i forvejen; selskaber jeg har aftaler hos; selskaber, hvis budskaber jeg rent faktisk burde interessere mig for. Det gør jeg bare ikke. For uden at ville træde nogen over tæerne, så gider jeg ikke rigtigt blive inviteret i biografen mere. Jeg har heller ikke lyst til at købe to hapsdog og en cola lidt billigere i denne uge. Jeg har ikke engang lyst til at svare på et par hurtige spørgsmål og vinde en rejse. Jeg vil meget hellere bare have den bedst mulige aftale og det bedst mulige produkt til netop mig.  Og jeg kan se allerede i emnefeltet på de her mails, at det ikke er det, de handler om.

Tilbud, der er ud over det sædvanlige…
Det sjove er, at hvis jeg virkelig graver dybt i mine egne arkiver, så har jeg sikkert selv været med til at anbefale løsninger, der var bundet op på noget med ”at vi skal tilbyde noget ekstra, noget der går ud over produktet”, eller ”vi skal give folk en oplevelse ud over det sædvanlige”. Og mens det stod på, må det jo have givet god mening, men lige i dag, så kan jeg konstatere, at jeg har slettet i hvert fald fem mails, uden at læse dem først, netop fordi de ville give mig noget ”ud over produktet”.

Og hvorfor egentlig? Det er jo ikke, fordi jeg ikke kan lide at gå i biografen. Jeg er, hånden på hjertet, ikke særlig vild med hapsdogs og cola, men det kunne jeg jo have været. Jeg er til gengæld helt vild med at rejse og næsten altid ærgerlig over, at jeg ikke har råd til at gøre det mere end en enkelt gang om året. Så hvor kommer den fra, denne uvilje over for de mange tilbud? Det har helt sikkert noget at gøre med, at jeg får flere og flere mails af denne type. Jo flere der er, jo mindre tillokkende virker tilbuddene af en eller anden grund. Der findes sikkert en psykologisk formel for, hvornår det bare bliver for meget.

… Og tilbud, der virker
Der er også en anden grund, tror jeg. Relevans og substans har alle dage været nøgleord inden for kommunikation. Sammen med form og indpakning. Jeg er nemlig ikke ude på at undervurdere sidstnævnte. Til gengæld skal har jeg heller ikke lyst til at undervurdere, hvad det i bund og grund er for en ydelse, man sælger til mig. Det har nemlig sin egen skønhed og logik, når tilbud og ydelse hænger sammen. F.eks. har jeg en rigtig dygtig frisør. Af og til, inden jeg går, smider hun lige et vidundermiddel til mit genstridige hår ned i en pose, som hun rækker mig med et smil. Jeg tror aldrig, hun ville drømme om at tilbyde mig en biografbillet. For slet ikke at tale om en hapsdog. Nogle gange, når jeg har købt ind hos min lokale grønthandler, får jeg buket blomster med. Han ved godt, han ikke kan sælge buketten i morgen, og han lukker alligevel om lidt, så det er jo ikke fordi han i den forstand gør mig en stor tjeneste – alligevel føles det sådan, og det virker meget mere vedkommende, end hvis han havde lagt en lottokupon ned til mine friske porrer.

Jeg ved ikke, om det bare er, fordi jeg godt kan lide, når tingene hænger sammen. Faktum er i hvert fald, at det virker mere og mere mistænkeligt på mig, når nogen der i virkeligheden sælger mig én ting, prøver at beholde mig i folden, ved at tilbyde mig noget helt andet. Lidt som om de ikke rigtig selv synes, deres ydelse er så god, når det kommer til stykket?

Og hvis de ikke selv synes det – helt ærligt, hvorfor skulle jeg så?