Alle taler om, hvordan vi igen finder “væksten”. Uanset hvordan og hvornår Danmark måtte ramme en ny vindmølleåre, vil grundmotoren i en ny vækst stadig skulle drives gennem udvikling af det, vi allerede er gode til, f.eks. flytning af containere, salg af fødevarer, klodser til børn, dyner og tøj – eller hvad alle de andre virksomheder, der driver værket beskæftiger sig med. Dette store flertal af danske virksomheder, som driver en sund forretning med udvikling og salg af produkter og ydelser, skal og bør jo ikke lægge hele deres forretningsmodel om, fordi flertallet på Christiansborg ser sig varm på et nyt område. For de virksomheder handler det i stedet om hele tiden at blive bedre til det, de gør, ved at gribe de muligheder, som ny teknologi og ændringer i markedet giver dem.
Datasamfundet
Mens ny, højteknologisk viden naturligvis er en vigtig forudsætning for samfundets fremtidige udvikling, ligger en del af den viden, der kan blive til umiddelbar vækst, i den stærkt forøgede mængde data, som virksomheder i dag har til rådighed om deres egen forretning. Der ligger enorme muligheder i at opsamle, bearbejde og anvende information om alt fra arbejdsprocesser og holdninger til kundeadfærd og købemønstre på en intelligent måde. Disse data er for mange virksomheder det rene guld, hvis de anvendes intelligent. Data kan blotlægge sammenhænge og give nye erkendelser, der kan bruges til at optimere kendte forretningsmodeller til ny vækst, og for mange virksomheder ligger dataene der allerede.På markedsføringsområdet er man i stigende grad begyndt at forstå omfanget og karakteren af den værdi, der således ligger latent i virksomhederne. Takket være den digitale revolution ved vi i dag mere end nogensinde om, hvem der efterspørger hvad, hvornår og hvorfor. Det tankevækkende er blot, at de færreste udnytter den viden. I stedet er tendensen inden for markedsføring præcis som den politiske – man vil hellere tænke helt nyt og opfinde det, ingen før har set. Dermed overses det åbenlyse, forbedringerne, effektiviseringen og optimeringen.
Ved at systematisere den viden, virksomhederne har om deres kunder, f.eks. fra digitale kanaler, kundeklubber, analyser, kundeservice m.v., er det muligt at være langt mere proaktiv. Og ved at stille skarpere på innovationen inside the box – dvs. på den undervurderede disciplin at blive bedre til det, man allerede er god til – kan virksomhederne opnå endnu større vækst. Og det kan Danmark som samfund og økonomisk mekanisme naturligvis også.
Vækst først, dernæst eventyr
Væksteventyr og nye satsningsområder er en vigtig forudsætning for at trække Danmark tilbage på vækstsporet. Pointen er derfor ikke, at nytænkning og Georg Gearløs-tænkning skal ud. Men snarere, at vækstdagsordenens fokus skal udvides, så vi ikke glemmer de vækstmuligheder, som teknologien allerede har givet os, og som vi endnu langt fra udnytter. Eksisterende vækstlommer er med andre ord mindst lige så afgørende som nye eventyr.
Bedre udnyttelse af teknologi, der ligger væksten
Altid i beta
Data er nøglen til fremtidens markedsføring
Branding er de dovnes hævn
”Branding er de dovne og uformående producenters hævn over de dygtige”, skriver chefredaktør Morten Grønborg i artiklen ”Branding er tabernes hævn – om samfundets forskelsløse forskellighed” i Scenario, der udgives af Instituttet for Fremtidsforskning (Scenario 05.2011). ”Branding er ikke en løsning på noget som helst, men derimod et problem for samfundet og vores behov for udvikling”.
Det er hårde ord. Og mange må de være, taberne og de dovne, der kan føle sig ramt. Eller i hvert fald under anklage. For hvem kan sige sig helt fri for at være hoppet med på hypen og bølgen, der i den grad var det ny sort, uanset om man arbejdede med reklame, pr eller politisk kommunikation? I stedet for at fokusere på produktet, eller forbrugeren for den sags skyld, så har en stor del af fokus ligget på brandet: Hvis vi leverer det samme som alle andre, hvorfor skal forbrugerne så ønske at handle med os frem for andre? -På grund af brandet, dvs. historien og følelserne, der er forbundet med afsenderen af produktet, lød svaret. Vi kender alle sammen de stærke brands, Nike, Coca Cola, Apple, osv. Og de fleste af os ved også godt, at når vi vælger et af disse mærker, så er det ikke altid, fordi produktet de sælger i sig selv er unikt, men fordi vi synes, mærket repræsenterer noget, vi gerne vil forbindes med.
Forskellen er luft
”Branding handler ikke om kommunikation, men om spekulation”, insisterer Grønborg. Forskellen mellem et par løbesko fra Nike og et lignende par fra et andet mærke, er, luft. Måske synes vi, skoen fra Nike sidder bedre, måske løber vi oven i købet hurtigere med den, men den objektive forskel er luft. Især hvis man forestiller sig, at Nike faktisk stod bag begge par sko – men kun på det ene par. I forhold til skoenes kvalitet og egenskaber, gør brandingen ingen forskel. Eller gør den?
Hvis brandingen er den rygende pistol…
Den forskelsløse forskellighed, kalder Grønborg fænomenet. Branding er en serie kunstige fortællinger uden autencitet, der ikke gør en egentlig forskel. Grønborgs primære ærinde, er, at råbe vagt i gevær, når forestillingen om brandingens betydning bevæger sig ud af den kommercielle verden og ind i andre dele af vores samfund, som f.eks. de politiske. Når kommuner, politikere og organisationer brander sig, bliver det en betænkelig form for kommunikation. Det er ikke længere kun form uden indhold, men også form med et indhold, vi ikke kender. ”Hvis brandingen er en rygende pistol, er selve forbrydelsen markedsgørelsen af områder, der ikke burde være markedsgjort”, skriver Grønborg. Forfatteren er altså ikke en vred Ngo’er, der har et horn i siden på McDonalds. Han forsøger snarere at advare mod brandingen som arbejdsværktøj i alle kommunikationssammenhænge. På den måde løslader han for så vidt de kommercielle aktører inden for reklame og pr, men spørgsmålet er, om de provokerende pointer ikke er sunde nok i vores verden også?
For meget og for lidt
I Kejserens nye klæder punkterer den lille dreng hypen omkring kejserens ikke-eksisterende tøj. I forhold til branding er noget af hypen nok allerede sivet stille ud i reklamebranchen. Måske hjalp også finanskrisen med til at tage luft ud af ballonen? Om ikke andet kan man i hvert fald føle sig mindet om den gamle sandhed, at for meget og for lidt fordærver alt. At konkurrere på funktionalitet, kvalitet og pris alene, ville måske nok afstedkomme nogle mere kedelige kampagner. Men at rette fokus lidt væk fra brandingen, kan måske omvendt spare os for noget af den hulhed, vi møder i dag – også i vores egen kommercielle verden?